Lars Rasmussen, f. 1952
Det gådefulde, livets underfundighed og naturens mirakler er udgangspunktet for Lars Rasmussens univers. Han frembringer sanselige malerier med dragende kvinder, rosenstilke, sommerfugle, firben og andre underfundigheder, sat ind på malerierne og indrammet bag glas, så vi får fornemmelsen af at kigge ind i et helt lille raritetskabinet. Det vi måske først ser er hans mesterlige malerteknikker og værkernes æstetik. Men går man et skridt videre, finder man nemt små hemmelige tegn: Et signal om, at vi ikke skal tage tilværelsen for pålydende, og at livet er som en hemmelig bog, et magisk univers, hvis indhold vi aldrig kommer til at fatte. Der er altid mere at gå på opdagelse i. Mere eventyr.
Separate udstilinger: Galleri Brænderigården efterår 2007 i Horsens, Galleri Mocca efterår 2007 i Ordrup, Nordsjælland, Andersen Art i 2006, Espergærde, Retrospektiv maleriudstilling i 2002 i Galleri NB, Roskilde Gasværk, Retrospektiv grafikudstilling i 1982 på Galerie Passepartout, debut i 1973 på Galerie Passepartout.
Litteratur og artikler om Lars Rasmussen (udvalgte): Leo Tandrup: "Josefines Liv. Scene til tolkning af Lars Rasmussens univers", Tidsskriftet KUNST, nr. 4, 2006 Kunstpanorama, Trine Roos, Roskilde Amt (2006), Årets kunstner (Alex Steen i Hvem Hvad Hvor 1977), Mogens Pedersen: Tvivlens brønd (1978), Virtus Schade: Eventyrets realisme (1979), Dansk Kunst 1985, Dansk Kunst 1989, Birgit Erup: Erotikkens maler (1988), Karen Syberg: Den risikable skønhed (1988), Sven Thanning: Skønhed og herlighed (1988), Ole Lindboe: En maler der besynger det store eventyr (1999), Ole Lindboe: Venusspejlet-verden ifølge Lars Rasmussen ( Monografi 2000), Weilbachs Kunstnerleksikon.